Fredag den 8. juni 2007:
Denne morgen var maden endnu mere sørgelig. Der kom en tallerken med en masse klamt og heldigvis et æble. Vi sendte resten ud og bad om flere æbler. Børnene synes det var lidt mærkeligt det hele. Derefter taxi til Buffalo lufthavn, hvor et meget lille fly (et sæde i den ene side, 2 sæder i den anden) skulle sørge for vi kom til Chicago. De annoncerede dog at al trafik ind og ud af Chicago lukkede p.t. pga. vejret. Vi kom dog af sted kun 1 time forsinket og undrede os en del da vi kom til Chicago i strålende sol. Uvejret var åbenbart vind. Vores næste fly til Denver var også en time forsinket så ingen stress. Vi spiste lidt mad og kom til Denver, hvor vores bil skulle hentes: En stor 4-hjulstrækker Toyota Highlander. Kim fandt hurtig ud af det med automat gear og vi fandt vores hotel. Herligt. Vi fik vasket tøj og svømmet i pool. Aftensmaden blev et æble, da vi var for trætte til andet. Ungerne synes det er vildt mærkeligt at vi ikke lige har et køkken til at sørge for måltider. Så i seng.
Lørdag den 9. juni 2007:
Frederikke og jeg var tidligt oppe og da maven knurrede gik vi ned til morgenmad. Da vi kom op var drengene i gang med en chat med morfar, som var dagens fødselsdagsbarn. Herligt.
Vi pakkede bilen og kørte nord over til Fort Laramie, som er et gl. soldaterfort som havde stor betydning i flytningen mod vest og kampen med indianerne. Det var rigtig sjovt at se.
Bagefter fortsatte vi nordover gennem Black Hills til Hot Springs, hvor vi fandt et sjovt gl. hotel med antikviteter. Sengene var åbenbart plastikbetrukket under lagnet, så det larmede vildt når vi vendte os. Desuden kunne gardinerne ikke trækkes for, så der skinnede orange lys ind hele natten.
Men vi fik et herligt måltid der med det møreste kød og det kostede bare ingen penge.
Søndag den 10. juni 2007:
Kim drog af sted efter morgenmad, men alt var søndags lukket - til gengæld var der hjorte helt inde i byen, de gik og græssede ved folks postkasser. Nå, vi hoppede i tøjet og kørte af sted. Vi fandt hurtigt en restaurant, hvor vi fik en kæmpe morgenmad - der er bare ikke små serveringer her i landet. Børnene fik lov til at få en pandekage hver - den var 1 cm. tyk og fyldte en stor tallerken - lignede faktisk en lagkagebund. Da vi kom ud derfra så vi at der allerede var 35 grader kl.10 om formiddagen. Hedt.
Bagefter kørte vi til et mammut museum bygget op omkring en igangværende udgravning. Det var rigtig spændende at se. Så videre nord på for at se Mt. Rushmore - de 4 præsidenter udhugget i bjerget. Det var da flot, men vi var begge lidt skuffede over størrelse m.v. Som Kim sagde: "ja, det ligner jo bare billederne og Legoland" til gengæld var der modsat Mt. Rushmore en storslået udsigt over prærien.
På vejen fra Mt. Rushmore mod Gilette så vi bøfler, hjorte og jordegern - bøflerne gik helt tæt på vejen og græssede, så vi fik stoppet og taget billeder.
Så kørte vi igen et langt stræk til en lille by, Buffalo (dem er der mange af - denne her ligger i Wyoming v. foden af Rocky Moutains) hvor vi fandt et hotel med en dejlig pool og restaurant med legerum. Selv sengene virker herlige og der er mørkt og ingen trafikstøj. Det tegner til at blive en god nat.
Mandag den 11. juni 2007:
Og det var en god nat. Vi vågnede kl. 7.30 og stod op og tog tøj på og så af sted til morgenbuffet. Herligt der var frisk frugt og lødige cereals og boller.
Af sted med os mod Little Big Horn, hvor Custer havde sit sidste slag mod indianerne. Det var fantastisk at se og som at føle historiens vingesus. Guiderne var indfødte amerikanere, så børnene der gerne ville se indianere blev lidt skuffede eftersom de jo ikke render rundt i indianertøj og bor i tipii.
Vi havde tidligere sagt til børnene at de ikke skulle rende ind i græsrabatten pga. slanger, men de troede ikke på os. Her ved Little Big Horn fik piben en anden lyd, da de så skilte der advarede mod klapperslanger. Pludselig gik de midt på stien og troede alle chikade lydene var raslen fra slanger.
Vi nød lidt frokost og så en kanin hoppe af sted.
Så af sted videre nord over mod Billings. Da stemningen var god på bagsædet besluttede vi at køre syd over mod Yellowstone. Vi endte i Red Lodge, hvor vi er på Yodler Motel (bedre end navnet antyder).
Red Lodge er en lille by v. foden af Rocky Mountains og lige udenfor Yellowstone Nationalpark (ca. 100 km.), m. flere karakteristiske western kendetegn, bl.a. en gade hvor facaderne ligner dem man kender fra westerns bortset fra at de er udført i mursten i stedet for træ.
Vi har fået super mad og nu ser børnene en Lucky Luke film.
Tirsdag den 12. juni 2007 - En fantastisk dag:
I dag stod op i vores skæve værelse i Red Lodge, indtog en hurtig hjemmelavet morgenmad, og derefter var det ud over stepperne mod Yellowstone, vejen var ganske snoet, og vi kan for alvor mærke at vi har ramt bjergene. Indgangen til nationalparken går via Beartooth passet der ligger i 11.000 fods højde, og vi kunne da heller ikke dy os for at stå ud undervejs og kyle et par snebolde i afgrunden.
Da vi havde passeret passet, og vi kom til Yellowstone talte vi 2 voksne om at det kunne være rigtig spændende at se nogle af de kendte dyr såsom, bison, bjørn, bjergged, ørne og elge.
Vi havde da også kun kørt i ganske få minutter i parken før vi kunne se der var en række biler foran os der kørte ganske langsomt (og det havde vi læst var et godt tegn på at der var et af de større dyr ved vejen) - ganske rigtigt stod der en stor muflon (bjergged) i højre side af vejen og poserede for turisterne.
Efter yderligere en times kørsel var vi så heldige at se en bison på lang afstand, men med en god zoom kan man godt se ham på kameraerne.
Frokosten blev indtaget ved en gammel træhytte, og her blev Frederikke forskrækket over en kæmpebille med lange følehorn der kildede hende på armen.
Kim spurgte i en butik om hvor der var mulighed for at se bjørne, men det umiddelbare svar var at der skulle vi nok længere væk og det var ikke særligt sandsynligt at vi ville få dem at se, så vi fortsatte stille og roligt vores tur mod 3 Bear Lodge hvor vi skal overnatte de næste par nætter.
Vi havde kun kørt ½-1 time før vi så en større samling biler og mennesker der alle stod og kiggede op ad en bjergskråning, så belært af erfaringen fra muflonen stoppede vi op og spurgte hvorfor man stod og kiggede - "Bear" lød svaret, og så var vi tændte!
Efter en tid med forgæves at spejde mellem træer uden at se andet end græs og klippestykker, fik vi pludseligt øje på en bjørn og hendes 2 unger - men de forsvandt hurtigt mellem træerne igen - pokkers!.
MEN ganske kort tid efter kom en af park-rangerne hen imod os, mens vi sammen med 100 andre stod og spejdede, han bad os om at være klar til at hoppe i bilerne snart for grizzly-bjørnen med dens unger var sikkert på vej i vores retning - og ganske rigtigt kom hun op af en bakke lige op mod vores position. Rangeren råbte til folk at de stille og roligt skulle GÅ hen til deres biler og lukke dørene for deres egen sikkerheds skyld, så det gjorde vi.
1 minut senere kom bjørnen henover vejen 10-15 meter foran os med sine to unger, og fortsatte op af en bakkeskråning ganske få meter over hvor vi sad, alle var vildt spændte i bilen (og nogle også lidt bange) - vi har fået taget nogle gode billeder og en god omgang dogme-video.
Efter bjørnene var forsvundet ud af syne, kørte vi videre høje af adrenalin-rusen over at have været så heldige at få opfyldt ønsket om at se bjørne, og så 3 endda!
Lidt senere så vi 2 Elk - store hjorte, med rensdyrlignende gevirer, og på den sidste del mod vores overnatningssted så vi et varm hul lige ved siden af vejen hvor dampen stod op af - så hvis vi havde været i tvivl om at der var varmt nedenunder os ja så blev den hurtigt manet ned.
Ganske få kilometer fra vores hytte så vi at en del af vejen var mærket af med heller, og der stod at det var forbudt at standse ved hellerne fordi et par hvidhovede ørne havde rede med unger, og vi så da også de to voksne fugle afløse hinanden ved reden, og Mai-Britt fik et godt billede af en af de voksne fugle ved siden af reden, ligesom episoden er blevet foreviget med en omgang dogme-video.
Endelig nåede vi frem, vi fik pakket ud og høvlet ungerne i poolen der lå lige udenfor vores vindue - bagefter ud og spise og så på hovedet i seng, mætte og rige på oplevelser - EN HELT IGENNEM FED DAG.
Onsdag d. 13. juni 2007
Dagen i dag er sat af til 2 omgange i Yellowstone, første omgang går ned mod Old Faithfull, og den sene runde er planen at vi skal på aftentur hvor vi måske kan være heldige at se nogle af de dyr som er mere aktive om aftenen (fx Elg og Ulve) - og i midten har vi lovet ungerne at de kan komme i poolen, mens far er på vaskeri.
Vi er nogle syvsovere så vi kommer lidt sent i gang, men vi får lagt en god start på dagen i 3 Bear Restaurant, hvor ungerne bl.a. fik pandekager formet som bjørnehoveder, og Frederikke og Mai-Britt kunne endelig få havregrød.
Nå af sted mod Old Faithfull, og ganske kort inde i parken får vi øje på en stor bison-han, der går græsser ca. 150m. inde på en græseng, vi stopper og får taget nogle gode billeder og lidt video hvor man kan se fugle på hans ryg der spiser mider (man kan dog ikke se miderne).
Efter yderligere 20-25 min. kørsel haler vi pludseligt kraftigt ind på bilerne foran os - årsag: en coyote løber i vejsiden, og passerer vejen ganske få meter foran bilen, og løber pænt forbi så Mai-Britt kan tage et par billeder (pænt af den).
Vi fortsætter mod den berømte geyser og kommer til lower geyser basin, hvor man nu for alvor kan se at vi rent faktisk kører ovenpå en vulkan (og så endda en af verdens allerstørste!), vi stopper og går en tur henover området hvor der hørmer af svovl fra jordens indre, men man kan også se nogle af de flotte damme med azur-blåt og næsten kogende vand, boblende varmt mudder, og ikke mindst et sted hvor det konstant sprøjter op med kogende vand, nogle gange 5-10 m. op i luften, men for det meste "kun" 2-3 meter op.
Vi fortsætter og kommer endelig til Old Faithfull der er kendt for sin store regelmæssighed, den sprøjter i intervaller på mellem 50 og 106 minutter - desværre for os er der over en time til næste forventede udbrud, men vi sætter os på bænkene og får en kop kaffe, mens ungerne leger indianere på en træstamme ikke langt borte.
Bænkene fyldes hurtigt, så det var godt vi blev og fik spærret pladser - og stort set på minuttet begynder vandet at boble over i geyseren, og vi bliver vidne til et udbrud på 2-3 minutter - for at være helt ærligt var det ikke så stor en oplevelse som vi havde håbet - men vi har set det med vores egne øjne.
På vej tilbage mod hytten ser vi en stor flok bisoner, så vi snupper et par billeder af dem også, og her kan man også se de små kalve.
20 minutters kørsel senere bremser trafikken helt op, og vi ser 2 store bison-hanner i vejsiden, de passerer vejen 20 meter foran os, og man får alvor en fornemmelse af hvor store de er når man kan se en bison-skulder henover taget på en personbil!
Vi holder frokost 500 m. længere henne ved en rasteplads lige op af Yellowstone-floden - og man kan kun betages af stedets skønhed, Mathias og Frederikke bruger tiden med måsen i vejret i forsøget på at fange skøjteløbere fra floden (desværre uden held).
På det sidste stykke af vejen mod 3 Bjørne hytten standser vi også for at tage billeder af jordegern (de er søde), og et par hjorte.
Det er blevet sen eftermiddag, Mathias, Frederikke og Mai-Britt går i poolen mens Kim vasker tøj på et nærliggende vaskeri - ungerne har en herlig tid i poolen hvor de finder nogle jævnaldrende kammerater de leger rigtig godt med.
Herefter ud og spise, vi tager en omgang med bison-bøf (velsmagende, men med temmelig meget fedt), mens ungerne snupper et par cheese-burgere - og så slutter vi af med lækre desserter.
Så var det hjem, i nattøjet, børste tænder og så af sted på aftentur - desværre er kloken blevet godt 20.30 før vi kommer af sted, og mørket kommer altså hurtigere i bjergene, vi kører ind i parken igen, og endnu engang bliver vi hurtigt mødt af bisoner, denne gang passerer en af dem 5 meter fra vores køler hjelm - DE ER VIRKELIG STORE!
Resten af turen er relativt begivenhedsløs, vi ser nogle hjorte, men desværre falder mørket så hurtigt på at det ikke rigtig giver mening at fortsætte, så vi vender om, og er hjemme i sengen kl. 22.
Torsdag d. 14. juni 2007
I dag forlod vi Yellowstone for at bevæge os mod nordvest - dagen bliver en rigtig rejsedag, med megen transport og knap så mange spændende oplevelser.
Eftersom vi kom sent i seng onsdag, sover hele banden længe, og vi kommer først ud af klappen kl. 11.00 - lang køretur uden væsentlige begivenheder, frokost i Butte, og så ellers videre mod Missoula, der er en stor universitetsby i Montana.
Vi slutter dagen med en omgang i den indendørs pool, og så ellers aftensmad på værelset, skrive dagbøger og på hovedet i seng så vi kan komme af sted i ordentlig tid i morgen - her skal vi forhåbentlig igennem et indianer-område, hvor vi kan få bison-burgere og blåbær-shakes.
Fredag den 15. juni 2007:
Det lykkedes faktisk at komme op rimelig tidligt og efter en o.k. lødig morgenmad (herligt) kørte vi af sted kl. 9. Vi kørte ganske kort vest ad I-90 førend vi stak nordover mod Kalispell, som ligger i det nordvestlige hjørne af Flathead Lake.
Vi havde en afstikker til en bison park hvor ca 500 bisoner har 7.700 hektar uspoleret natur. Den ensrettede grusvej man kunne følge tog 1½ time og vi så hjorden. Et fantastisk syn at se dem samlet - store og små (helt små er de jo aldrig). Vi så også hjorte og nogle ørne, men ellers ikke mange andre af de dyr man kan være heldig at se bl.a sort bjørn.
Efter parken var vi straks videre nordpå, hvor vejen gik gennem Flathead indianer reservatet. Vi så dog ingen indianere (ikke som børnene forestiller sig dem…), men fandt et sted hvor de solgte bison-burgere og blåbærshakes. Mums hvor det smagte godt.
Herefter bare en kort køretur nordpå til Kalispell, hvor vi fandt et motel (uden pool) og da vi var der rimelig tidligt gik vi en dejlig lang tur i byen. Vi fandt en park med en sø, hvor der var skildpadder i. Børnene legede rundt og fik lidt krudt ud, mens vi nød solen på en bænk.
Vi sluttede af med at gå den sidste del af søen rundt, og mødte en familie der var ude og lufte hund, og hunden besluttede sig for at kigge nærmere på Mathias der gik med en stor pind - det endte med at Mathias fór henad stien med en legesyg hund lige efter sig, og et par grinende forældre lidt længere bagud - hunden var nemlig ikke meget større end en forvokset hamster!
Igen aftensmad på værelset og i morgen fortsætter vi nordvest over og rammer en ny tidszone igen - når vi kører ind i Idaho. Så i morgen er vi 9 timer bagefter Danmark.
Lørdag den 16. juni 2007:
Vi startede dagen med morgenmadsbuffeten (den der følger med værelset) og her fik Kim en god sludder med en lokal pige: storblomstret pinktonet nederdel med smockelastik i taljen trukket helt op under brystet, pink t-shirt og håret til taljen var sat i 2 rottehaler med pink sløjfer. Hun var på tur med faderen for at fejre hans fødselsdag: 84år. Pigen var medio 50!!
Vi kørte af sted til Libby (vestover) hvor vi spiste frokost og handlede i supermarked. I morgen er det fars dag i USA, så der blev købt et par gaver til "surprise" i morgen.
Derefter videre og vi standsede kort efter for at se Koothenai Falls og 3 familiemedlemmer gik over hængebroen over den brusende flod. Kyllingen Mai-Britt blev på sikker grund.
Herefter et par timers kørsel i fantastisk landskab. Det er i dag regnvejr og skyerne hang så lavt, så vi næsten kunne nå dem. Det var virkelig et smukt syn. Vi ramte Idaho og dermed den yderste tidszone i USA. Vi er 9 timer efter Danmark nu.
Vores hotel for natten er i Sandpoint. Det er bygget op omkring en overdækket atrium gård med pool og spa. Børnene badede i 1½ time og så lidt mad på værelset igen.
I morgen er planen at komme tidligt af sted og bruge dagen i et indendørs vandland der ligger 43 miles herfra. Og så er der booket hotel i Spokane, så vi ikke skal bruge tid på at finde hotel - men bare kan smide os trætte i en seng.
Søndag den 17. juni 2007:
I dag er det fars dag i USA, så faren bliver overrasket med fars-dag gaver (en grill-handske med I ♥ DAD, og en flaskevarmer/køler - lækkert!).
Efter morgenmad på værelset tager vi afsted til vandland - vi trænger til en dag hvor vi ikke skal sidde alt for meget inde i en bil, vi har læst os til at der ligger et vandland, med tilhørende forlystelser i Hayden, lidt uden for Couer D´alene i Idaho, og efter 45 min. kørsel er vi klar til at hoppe i bølgen blå.
84 grader Fahrenheit lyder af en hel del, men da de to voksne står iført badetøjet, så virker det nu ikke helt så varmt - men det er nu ikke noget ungerne tager sig voldsomt af.
Indenfor i vandlandet er der et legeområde til de små børn, et spa-bassin (men der skal være man være over 8 år), og så et større bassin hvor der er velociraptorer (dinosauerer) for enden - og hvert 15. minut er der pænt store bølger i bassinet.
Vandet er ikke vandvittigt varmt, men vi leger da en god times tid inden Mathias´ læber er helt blå og temmelig bævende - så tørrer vi os og går op og spiser frokost (men skal stadig lige vænne sig til at portionerne er store så når de skriver large, ja så er portionen altså STOR).
Efter frokost er der dømt familie-minigolf, og resultatet af en pigerne mod drengene match er uafgjort (endda helt uden snyd!) - og så brugte vi tiden i et spilleland hvor der var masser af forskellige spillemaskiner, med alt fra diverse skydespil, over minibowling, basketball til air-hockey - og det meste blev prøvet af til børnenes store glæde.
Da spillemønterne er brugt går vi tilbage i vandlandet - der faktisk virker varmere nu - og vi prøver alle deres 3 store rutschebaner flere gange…
Efter vandlandet sættes kursen mod vores for-bookede værelse i Spokane - vi finder det uden problemer, og synes at nu skal vi lige gå en lille tur. Ud af døren og henad vejen går det, vi kigger os omkring, og syntes egentlig ikke at kvarteret virker særligt mondænt, nærmest tværtimod, så vi drejer en blok op og går tilbage mod vores motel - og på vejen møder vi flere mere eller mindre suspekte typer så vi er glade da vi når frem til noget der minder om en restaurant.
På restauranten får vi udmærket mad bl.a. Cordon Bleu (en skive paneret svinekød m. en smeltet osteskive henover) og salat pladret til med dressing - men vi ender med at blive rigtig dejligt mætte, og så er det hjem og skrive dagbog, børste tænder og på hovedet i seng!
Mandag d. 18. juni 2007
Efter et par dage hvor vejret ikke har været værd at skrive hjem om, så kigger solen frem mellem skyerne i dag og det er dejligt.
Vi starter dagen med en morgenmad fra Starbucks, og så sætter vi kurs mod Grand Cuelee Dam, en stor dæmning nordvest for Spokane, landskabet på vejen er lidt prærie-agtigt, men efterhånden som vi kommer tættere på skifter det karakter først til landbrugsområder, og senere ligner det mere stenørken - vi havde ikke drømt om at staten Washington bød på så varieret et landskab.
Dæmningen er kæmpestor og ganske imponerende, vi vælger at spise frokost for foden af dæmningen i selskab med nogle store bæver-lignende dyr dog med mere buskede haler - men de så da meget hyggelige ud mens de lå og solede sig.
Efter frokost gik det videre mod vest, vi forlader floden og kører igennem det stenede landskab. Da vi støder på floden igen har landskabet igen skiftet karakter, nu er vi kørt ind i et område der ligner en mini-udgave af Grand Canyon, og senere kører vi langs floden i et smukt landskab med høje skrænter.
Benzin-måleren er på ¼, vandstanden er høj i nogle passagerers øjne, og OH VE, OH SKRÆK frk. klokken (vores GPS) har fået feber, og vender det hvide ud af øjnene - hun virker i hvert fald ikke og så er der tilmed meget langt mellem civiliserede områder, men vi når da frem til en lille by, hvor vi kan få tømt nogle tanke og fyldt bilens op. Heldigvis får vi givet frk. klokken kunstigt åndedræt o så fortsætter vi gennem en frodig floddal med masser af frugtplantager til Wenatchee, der på kortet ligner en lillebitte by, men viser sig at være en større by med masser af overnatningssteder og en rigtig god restaurant.
Tirsdag den 19. juni 2007:
Uha vi skulle tidligt op - morgenmaden sluttede servering kl. 9.00. Det var noget af en udfordring, men vi klarede det faktisk - i dag!
Vi pakkede bilen bagefter og drog af sted ad alfarvej mod Marysville nord for Seattle. Efter ½ times kørsel kom et skilt med "US 2 lukket XXXXX" Alle XXX mente Kim at have læst som om der var genvej over nr. 39 i stedet. Så vi kørte videre. Næste skilt læste vi på samme måde, men 3. skilt gik det op for os at teksten var "US 2 lukket - ingen genvej - åbner sen eftermiddag". Pokkers, der holdt vi i bjergene i nødsporet på ensrettet vej og studerede kortet. Ingen veje overhovedet udenom.
Skulle vi vende om og bruge ekstra 3 timers kørsel i dag eller …. Der kom 2 biler som fortsatte op ad bjerget. Vi så på hinanden og så kørte vi efter.
Vejen var overhovedet ikke lukket. Der var lidt vejarbejde i det ene spor, men det var intet problem.
Vel nede kiggede vi på hinanden og smilede af vores held - og så gik trafikken i stå. Kim steg ud. Laang kø med biler så langt øjet rakte. Han undersøgte sagen og det viste sig, at der havde været biluheld og andre mente der gik timer før vejen blev åbnet.
Vi skulle lige til at stige ud alle sammen da sheriffen kørte forbi og bad os alle køre forsigtig igennem.
Gys, det der engang havde været en lastbil på vej ned af bjerget blev nu samlet op i mange stykker over vejkanten. Alle de kors vi har set langs vejkanten med mindeord for ofrene fløj lige forbi nethinden igen…..
Vi tog en kaffepause på et sted som viste sig, at være location for filmen om familien Henderson og Bigfoot. Der var virkelig smukt og glæden blev ikke mindre af at kaffen var god.
Derefter videre og vi endte i Tulalip på Best Westerns junior Suite (eneste ledigt). Vi læssede bagagen af og kørte af sted for at finde et pusterum langs bugten. Der var noget der hed "Kayak" parken og for 5 dollar kom vi ind til himlen. Ingen larm, en helt stille bugt, bjerge i horisonten, fange krabber, lege, slappe af, solskin på kroppen.
Senere retur til hotellet og en tur i poolen. Mens vi sad i spabadet gik en vaskebjørn forbi. Lidt flippet. Aftensmaden blev en hurtig mexicansk omgang og så tidligt i seng.
I morgen er der dømt shopping i et outlet. Vi vil først efter indkøbene er foretaget få logistikken med pladsen i bilen til at gå op;-).
